Logo
 
Home || Info || Købsinfo || Betaling || Find vej || Kontakt
Royal Copenhagen Aluminia fajance, Aluminia Fajance Baca
Aluminia Fajance Baca
Baca er et latinsk ord for ring. Alle kunstnere, der arbejder i denne teknik, anfører derfor i ethvert stykke deres signatur i Baca-ringen.
Baca blev udviklet på grundlag af en ny silketrykningsprocedure. Genstandene blev mærket med en ornamenteret ring, hvori kunstnerens initialer blev anbragt.
De fleste af formerne blev designet af Nils Thorsson (NT), de øvrige kunstnere er:
Ellen Malmer (EM)
Johanna Gerber (JG),
Beth Breyen (BB)
Inge Lise Koefoed (IK)
Anne Marie Trolle (AT)
and Ivan Weiss (IW).

I 1882 blev Royal Copenhagen overtaget af den successfulde fajancefabrik Aluminia på Christianshavn, ledet af Philip Schou. Kort efter Aluminias overtagelse blev produktionen flyttet til en moderne produktionsbygning på Aluminias arealer på hjørnet af Smallegade og Søndre Fasanvej på Frederiksberg. De nye bygninger, der stadig findes, blev tegnet af Valdemar Ingemann. J.E. Gnudtzmann tegnede Schous direktørbolig på gadehjørnet, og da de to fabrikkers ledelser blev stadigt mere adskilt, byggede Anton Rosen 1908 endnu en direktørbolig, der i dag er fredet.

Philip Schou ansatte i 1884 arkitekten Arnold Krog som kunstnerisk leder, og med ham ved roret gik fabrikken ind i en kunstnerisk glansperiode, hvor fabrikkens produkter vakte opsigt på verdensudstillingerne: på Verdensudstillingen i Paris 1889 var det danske porcelæn udstillingens hovedbegivenhed, og Krogs værker vandt Grand Prix. Aluminia fik efterhånden selvstændig kunstnerisk ledelse under Christian Joachim og senere Nils Thorsson. Thorsson arbejdede dog på begge fabrikker og fik betydning for begges produktionslinjer.

Selv om Aluminia havde overtaget fabrikken, blev rollerne byttet om små 100 år senere . Porcelænsfabrikken lukkede i 1969 Aluminia, og fajanceproduktionen fortsatte i meget mindre skala.

I 2004 blev produktionen flyttet til Glostrup, men på Frederiksberg ligger stadig et fabriksudsalg. "Porcelænsgrunden" er nu bebygget og huser dele af Copenhagen Business School. Hovedparten af produktionen foregår nu i Thailand, og de fleste medarbejdere i Danmark er blevet fyret. I 2013 er det planlagt, at der skal være 20-25 medarbejdere i produktionen i Danmark.

Blandt de mest kendte mønstre er (original producent i parentes):

Flora Danica (porcelæn), Musselmalet, Blå Blomst, Henriette, Saksisk Blomst, Vifte, Gemina og Gemma (Den Kongelige Porcelænsfabrik)
Empire, Offenbach, Sommerfugl og Måge (Bing & Grøndahl)
Tranquebar og Blå Kant (Aluminia)
De suverænt mest kendte mærker er det musselmalede og Flora Danica.

Royal Copenhagen købte Georg Jensen i 1972, fusionerede med Holmegaard Glasværk i 1985 og med Bing & Grøndahl i 1987. Royal Copenhagen er i dag en del af Royal Scandinavia sammen med Georg Jensen og var indtil 2012 ejet af den danske investeringsfond Axcel. I forbindelse med Axcels overtagelse af Royal Copenhagen blev Holmegaard Glasværk solgt fra og gået konkurs. De kontrollerende aktiemajoritet i det svenske glasværk Orrefors Kosta Boda er blevet solgt til New Wave Group.

I 2012 blev Royal Copenhagen solgt til finske Fiskars.

Tilbage
GS Antik & Loppemarked. Juridisk navn: Art Vision, CVR-nr: 32790488.
Østergade 20 A, 4970 Rødby, Denmark. Tlf. 2694 2973
Copyright © 2011-2018 GS Antik. All rights reserved. Webmaster Birgitta Ragnarsdotter